om min uge der gik

Nå, her kommer et lettere forsinket blog indlæg fra BJ, Kina. Denne her uge har været meget stille og rolig, fordi vi ikke har undervist de små børn. Vi har kun undervist de store teenagere. Altså en time hver morgen også lige tre timers undervisning i lørdags. Det er jo lige til at overskue. Grunden til at vi ikke skulle undervise de små børn er at alle lærere bliver sent på kursus en uge hvert år for at suge ny viden til sig, således at de bedre kan undervise børnene, men også i højere grad være med til at hjælpe/guide forældrene i deres rolle. Generelt synes jeg denne uges undervisning er gået godt, lige bortset fra min undervisning i lørdags. Jeg havde forberedt at vi skulle nå at snakke om en hel masse forskellige ting, men desværre nåede vi ikke ret meget, fordi de fleste af mine elever sov. Ja, du læste rigtigt. Sov. Sådan for real sov. Hehe, men der var da en fire-fem stykker, som jeg holdt vågne og jeg tror også at de forstod sådan nogenlunde hvad det var jeg prøvede at lære dem. Jeg snakkede bagefter lige hurtigt med min forstanderinde om det og hun forklarede det med at det var meget varmt i vejret den dag (det var det også: 35 garder). Desuden ved jeg at de står op kl. 5 hver morgen for at dyrke idræt og gøre rent osv. Noget der virkelig ikke er optimalt i længden for nogen mennesker og især ikke for teenagere. Jeg spørger dem nogle gange hvad tid de går i seng også siger de til mig at de går i seng omkring kl.12-1 stykker. Dvs. 4 timers søvn hver nat. Så ville jeg også være faldet i søvn tror jeg.  

                      Ang. vejret kan jeg fortælle at det var meget varmt i går, omkring 38 grader, så det er ok varmt lige nu. Og fra pålidelige kinesiske kilder forlyder det at det skulle blive endnu varmere den næste måneds tid. I dag er det heldigvis diset og tåget (Gudskelov for forureningen!), så det er ikke så slemt i dag. Apropos forurening, så vil jeg da lige fortælle, at den amerikanske ambassade her i BJ, foretager målinger af luftforureningen, og af en eller anden grund er deres målinger altid markant højere end kineserenes egne. Jeg prøvede at finde et link til jer, men linket på den amerikanske hjemmeside virker ikke længere, og der står nogle ting på kinesisk. Den er sikkert blevet lukket høhø.   

                      Nå, men med ikke så mange undervisningstimer i denne her uge har vi haft masser af tid til at mødes med vores venner. Vi har bl.a. mødtes med en bekendt vi har fra Italien, sammen med hans venner. Vi tog ud og spiste frokost i Wudaokou og derefter tog vi videres til Sanlitun, hvor vi ventede på at fodboldkampen Italien-Spanien skulle begynde. Det gjorde den og det var noget af en oplevelse: alle kineserne gik helt amok, mens europæerne (og italienerne) var meget mere afdæmpede. Vi har snakket med vores kinesiske venner om dette fænomen, og de begrunder det alle sammen med at de kinesiske fodboldhold er så dårlige. Der er ingen kinesere der gider at se kinesis fodbold, hvorimod europæisk fodbold er: ”Hao kàn“, hvilket vil sige: god se/ at det er et godt show/en god kamp. Det er virkelig sjovt hvor populært europæisk fodbold er herude. Det er derfor jeg synes det er sjovt at rejse ud i verden: for at opleve sådanne ting. Så har vi desuden også hængt ud med to danske drenge, den ene studerer kinesisk i Tianjin, og den anden lærer kungfu i den sydlige del af Kina. Vi spiste pizza på en god, amerikansk restaurant (med gratis fadøl) og derefter tog vi dem ud og viste dem nattelivet i BJ. Også meget hyggeligt. Desuden har Aggie og jeg også mødtes med nogle af vores kinesiske venner for at arbejde på vores kinesiske, jeg føler at det går fremad, men der er stadig lang vej igen. Kinesisk har overhovedet ikke nogle fællestræk med de sprog jeg normalt har haft berøring med, så hver gang jeg skal lære et nyt ord, er det med at gentage det en million gange også håbe på at det hænger fast. Jeg kan mærke at hvis jeg ikke bruger de ting jeg lærer, så glemmer jeg dem virkelig hurtigt igen. Sluttelig kan jeg sige at jeg har hængt ud med en af mine kinesiske veninder der er blevet optaget på KU, hvor hun skal studere økonomi og noget andet, som jeg har glemt nu. Så vi har været sammen og jeg har lært hende lidt danske sætninger også har hun taget mig med rundt og se nogle forskellige områder i BJ, meget spændende og meget flot. Alting er så meget nemmere og dejligere, når man begynder at få/har venner et fremmed sted. Derfor glæder jeg mig også til at jeg kan tage imod hende i København og at jeg kan vise hende rundt dér.

                      Apropos København, så har jeg da også lige været til sommerfest på den danske ambassade i BJ. Det er en meget smuk ambassade, designet af Jørn Utzon, og bygget helt i grå mursten, med en stor smuk gårdhave fyldt med lave æbletræer. Jeg var lidt overrasket over hvor mange der var der. Vi var næsten 400 og det var alle sammen danskere! Jeg havde ikke set så mange danskere på ét sted i lang tid kunne jeg godt mærke. Men stemningen var god og det var en hyggelig aften, men oksesteg og gratis øl fra Carlsberg. Ambassadøren holdt en fin åbningstale hvori han snakkede om den kinesiske præsidents besøg i Danmark og om hvor stor en ære det var for Danmark at have besøg af ham osv. Desuden nævnte han at han håbede at dette besøg ville gøre samhandlen mellem Danmark og Kina lettere.

                      Jeg synes det er en meget svær diskussion med den kinesiske præsident i Danmark. På den ene side er det helt klart at Kina har store problemer med deres menneskerettigheder. På så mange planer har deres regering bare en helt anden opfattelse af disse ting end vi har i Vesten. Jeg kan huske jeg læste om en politisk aktivist der var flygtet fra den ulovlige husarrest han var blevet sat under af den kinesiske regering og taget til den amerikanske ambassade her i BJ. Der blev han nogle dage indtil den kinesiske regering lovede at de ville ”sikre hans og hans families basale menneskerettigheder”. Det virker fuldstændig sindssygt, at denne mand blev nødt til at søge beskyttelse fra et andet land før hans egen regering vil sikre ham de rettigheder der brude være universelle. Her vil jeg desuden nævne at den kinesiske regering løb fra deres løfter og det hele endte med at den nævnte aktivist blev tilbudt en studieplads ved et amerikansk universitet og at han og hans familie fik tilladelse til at flytte derover. De får helt sikkert aldrig lov til at vende tilbage. På den anden side kan jeg også se at Danmark har brug for kapital til at opretholde den levestandard vi er blevet vant og til at komme ud af det kæmpestore, dybe hul som hele den europæiske økonomi er i lige nu. (Gudskelov gik det græske valg godt. Nu kan vi håbe på at det bliver slutningen på begyndelsen af denne her forfærdelige krise). Vi kan simpelthen ikke tillade os at lade en chance som denne så forbi os. Hvis jeg var den siddende regering ville jeg nok have gjort det samme, som de gør nu. I samme åndedrag vil jeg sige at de piner mig at læse om sådanne folk, som Jonas Christoffersen, direktør for institut for menneskerettigheder, der ikke ville tale om menneskerettigheder med den kinesiske præsident. De var begge to inviteret til kongelig middag, men da journalisten spurgte om han ville tage emnet op hvis han fik chancen svarede han noget ala:” Jeg er bare gæst og dette forum passer sig ikke for sådanne diskussioner”. Hvis direktøren for Center for menneskerettigheder ikke vil diskutere det, hvem skal så? Hu Jintao havde desuden et kort møde med folketingets formand, hele Danmarks repræsentant, og da journalisterne spurgte om han havde diskuteret emnet med præsidenten svarede han:” Det blev der desværre ikke tid til.” OMG, hvis et emne er vigtigt nok, så FINDER man tid til det. Men det er det: emnet er ikke vigtigt nok.

                      Nå, det var en lang snak, bare om mine egne tanker om mange forskellige ting. Undskyld den rodede opstilling. PS. Købte desuden tre bøger her i går aftes:

1. Haruki Murakami: Norwegian Wood
2. Thomas L. Friedman: The World is Flat
3. José García Márques:: One Hundred Years of Solitude

Disse tre skatte købte jeg for den nette sum af 45 yuan, ell. 15 yuan pr. styk. Der er helt klart også mange gode ting ved Kina, hehe.              

 

 

Vores Hong Kong tur

Fantastisk. sådan kan man godt beskrive vores tur til den gamle engelske koloni. Vi badede, så på museer, gik på alle mulige markeder og vi fik mødt nye, interessante mennesker.

Vi startede ud fra Beijing om morgenen og fløj til Shenzhen (på den kinesiske side af grænsen). dette gjorde vi fordi det er meget billigere at flyve indenrigs end det er at flyve “internationalt”, altså direkte til Hong Kong. Da vi var landet tog i shenzhen tog vi metroen til grænseovergangen, underskrev nogle papirer og skiftede derefter til Hong Kong metroen. Og man kunne mærke forskellen lige med det samme. Hong Kong kineserne er meget mere som vestlige menensker, de skubber/maser ikke for at komme ind i togene og de kan snakke/undskylde på engelsk hvis de kommer til at støde ind i én. Noget som man ALDRIG ville opleve i Kina hehe. Efter vi var landet på vores hostel tog vi videre ud i byen for at kikke lidt og vi fandt hurtigt ud af at næsten alting er meget dyrere i Hong Kong, især mad. Hvis man spiser billigt i Beijing kan man spise sig mæt for et sted mellem 7 og 14 kroner, mens man i Hong Kong er nødsaget til at betale mindst 50 HKD. Også på dette punkt minder byen om Vesten.

Vi fandt dog også hurtigt ud af alle de fordele der er ved Hong Kong, de fleste kinesere snakker et anstændigt engelsk og man kan faktisk føre en samtale/spørge om vej hvis man stopper en tilfældig kineser på gaden (med mindre man er så uheldig og støde ind i en af de utallige kinesiske turister der er der). En anden åbenbar fordel er at de fleste metrostationer har engelsk navne og det gør det meget nemmere at kommunikere hvor man gerne vil hen, når man kan udtale navne nogenlunde ordentligt, noget der godt kan være svært i metroen i Beijing. Vejret var meget fugtigt menes vi var der og svedte rigtig meget det første stykke tid, fordi vi er vant til det meget tørrere klima i Beijing. Grunden til at det er så fugtigt er dels at byen ligger omgivet af vand og fordi den ligger forholdsvis langt sydpå.

Vi udnyttede det første faktum en af dagene hvor vi tog ud til en af de utallige små øer lidt væk fra Hong Kong øen. Her kan man finde små butikker og et næsten uforstyrret natur/dyreliv, samtidig med en ret awesome strand. Der brugte vi det meste af en dag/aften. Jeg kunne godt mærke at jeg havde savnet vandet og jeg nød lyden, følelsen og synet af vand igen. Det er noget jeg virkelig glæder mig til at gense i Danmark: vandet og vores strande. Derudover tog vi også på nogle af de utallige gode museer de har i HK, bl.a. det historiske museum der fortæller om Hong Kongs udvikling fra fiskerleje til Britisk koloni til international metropol. Så var vi desuden også på rumfartsmuseum: det var også meget spændende og lidt teknisk.

Nogle af de andre dage tog vi op til Kowloon hvor der er store markeder der fylder hele gader og der brugte vi mange timer på at kikke på kitsch og antikviteter. Vi fandt dog også hurtigt ud af at sælgerne i HK ikke er så ivrige efter at prutte om priserne som sælgerne i BJ er. Jeg tror de er for rige i Hong Kong hvis jeg skal være helt ærlig. En anden sjov detalje ved HK var at man kunne købe internationale aviser og at man desuden fik et godt dækkende overblik over deres politiske liv hvis man læste de lokale aviser (på engelsk selvfølgelig). Også en detalje der er lidt anderledes end hverdagen i BJ hehe.

  Efter en forrygende uge gjorde vi os klar til at tage afsted/hjem mod BJ igen og med fornyet energi og entusiasme begyndte vi at arbejde igen i onsdags. HEr i ugen har jeg undervist og det er gået godt og vi har bl.a. også deltaget i de kinesiske festligheder vedr. Børnenes Dag. Noget de går meget op her og noget som jeg vil skrive om igen snart. På mandag og tirsdag får mig og Aggie besøg af vores elever. Efter gentagende opfordringer fra dem har vi besluttet at de kan komme og besøge os i vores lejlighed og vi kan have nogle hyggelige timer sammen. 

 

PS. jeg uploader lige nogle billeder fra Hong Kong. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mmm weekend

Efter at have skypet med familien indtil kl 2 i nat gik jeg dødtræt i seng i går. Jeg sov “længe” og frydede mig over at jeg ikke behøvede at stå op kl. 6 (som normalt). Jeg stod op kl. 9 og tog derefter hen for at mødes med to af mine udvekslingspartnere, Joy og Ella- begge i midten af 30’erne med børn og mand. Det sjove  ved disse to kinesiske kvinder er at man (jeg) ikke kan se på deres udseende hvor gamle de er. Da jeg mødte dem første gang ville jeg gætte på at de var i begyndelsen af tyverne, både pga. deres udseende, men i høj grad også pga. deres opførsel- de fniser som japanske skolepiger og er generelt meget lillepige-agtige. Nå, men da de er meget tålmodige og snakker et fornuftigt engelsk og generelt er sjove/hyggelige at omgås, skal jeg jo ikke klage. At have en eller flere sprogudvekslingspartnere er virkelig en god idé- på denne måde får man selv lært sproget samtidig med at de får trænet/lært engelsk og får en vestlig ven (meget høj kurs herude). Samtidig får man selv en ven herude, som kan forklare en om kulturen og de mange småfejl/pinligheder/irritationsmomenter som man så let kommer ud for når man er i en fremmed kultur. for mig personligt kan jeg mærke at jeg lærer meget mere/bedre, hvis det er en “ven” der forklarer mig tingene på en mere afslappet måde, end hvis der var tale om formel undervisning. Som en af mine udvekslingspartnere sagde til mig: Du skal ikke takke mig for at være en god lærer. Jeg er din partner og vi lærer af hinanden. ” Selvom jeg må indrømme at tidsfordeling mellem deres undervisning og min er meget skæv, nok ca. 80-20% til min fordel. Jeg skal selvfølgelig ikke klage over at de vil bruge al den tid og energi på at lære en turist noget meget basal kinesisk, men jeg kan samtidig ikke undgå at få lidt dårlig samvittighed når jeg ser hvor meget energi de bruger på mig. Det er ret vildt. En anden sjov detalje er desuden at man her i Kina ikke betaler for sin egen kaffe/te etc., men at man underforstået giver en omgang. Således fk jeg al min kaffe gratis ved det første møde med mine udvekslingspartnere, fordi de selvfølgelig godt vil gøre et godt indtryk. Dette resulterede i at jeg følte mig meget i gæld til dem og at jeg ved det næste møde insisterede lidt stærkere på at det nu var min tur til at betale. Hvilket tilsyneladende er den måde det virker på herude. Men det er på mange måder også mere hyggeligt end hjemme synes jeg. Jeg kan godt lide at folk betaler for mig xD Men med den luksus kommer selvfølgelig også at du “skal” give næste omgang. Der er ikke nogen der vil forsøge at presse dig til at give penge overhovedet (det er de alt for generte/venlige til), men blandt de indfødte er almindeligt at man skiftes til at give en omgang.

Vi er desuden flyttet godt ind i lejligheden, og Agnete hun driller mig hele tiden med at jeg er “nesting” (at jeg bygger rede), men jeg kan altså godt lide er der er rent (ok med rod), og at der er forskelligt pynt. Jeg ar forresten købt min første elkedel xD den var ret dyr, den kostede alligevel 129 yuan. Jeg uploader lige nogle billeder her, så I kan se lejligheden, hvis I har lyst. Undskyld rodet.

Vi er forresten også så småt begyndt at glæde os til vores lille 5-dages smuttur til Hong Kong. Vi skal rejse senest d. 21/5, pga. vores visa. I Hong Kong får vi så lavet en forlængelse så at vi også kan opholde os lovligt her de næste 2 måneder. Mange mennesker spørger mig om jeg ikke synes det er nedern at man skal rejse ud af landet bare for at få forlænget sit visa, men egentlig synes jeg ikke det er så slemt. Det er jo ganske almindelig procedure, har aldrig hørt om et land hvor det kan lade sig gøre inde i landet. Og derudover glæder jeg mig ret meget til at se Verdens længste rullende træeppe (Yep Hong Kong) og måske og Disneyland Asia (Yup, også i Hong Kong). Desuden glæder jeg mig rigtig meget til at finde ud hvor stor forskel der er mellem det “rigtige” Kina og Hong Kong. Jeg har hørt mange røverhistorier om byen og jeg glæder mig til at se stedet med mine egne øjne.

På skolen går det også godt. Børnene er glade og virkelig ivrige efter at lære og jeg finder mig efterhånden mer og mere tilpas med at undervise. De gør det så nemt for én. Vi arbejder som sagt onsdag-søndag også er vores “weekend”, mandag-tirsdag, deraf navnet. Der er jo selvfølgelig offentlige fridage d.30 april-2. maj, pga. den Internationale Arbejderdag. En anden selvfølgelighed er jo også at hvis man som kinesisk ansat vil have én dag fri, skal man jo selvfølgelig arbejde den dag ekstra en anden dag, hvilket i praksis vil sige at de fleste indfødte vil arbejde på lørdag, mens de så får en forlænget weekend i den anden ende. På kinesisk hedder den miniferie “Den Gyldne Ferie”, meget mærkeligt og jeg har endnu ikke kunnet finde forklaringen på hvorfor det er den hedder det. Som mange andre ting  i Kina er det en gåde- en del af Østens mysterier høhø. Nå men her kommer billederne: 

Det er navnet på den store gade vi ligger tættest på. Udtales noget alla: Tjien svaj jyén tjie.

Ovenstående er så vores eng. Undskyld rodet. Mm, dejligt med møbleret lejlighed.

Nedenstående er flere billeder fra lejligheden.

This slideshow requires JavaScript.

det er sådan lidt med forskel ik’?

I dag vil jeg snakke lidt om forskelle. Ikke kun de generelle forskelle mellem DK og Beijing, men også forskellene indenfor Kina egne grænser.
Den første forskel der slog mig var de kinesiske toiletter: de er meget anderledes end de danske/vestlige toiletter. Jeg tror allerede jeg blev konfronteret med dette lille kulturchok den første dag vi var her. Vi var ankommet med flyet om morgenen og efter vi var blevet hentet af vores kontaktperson blev vi hevet med på sightseeing rundt i byen. Dette indebar bl.a. også et besøg på et stort kinesisk temarked der var indendørs. Vi forstod ikke så meget af den traditionelle kinesiske te ceremoni, og vi sad bare og smilede og nikkede når folk talte til os. Nå, men efter et par (eller mange) kopper te skulle jeg på toilettet. Så jeg gik derhen og jeg havde slet ikke skænket det en tanke at der skulle være nogen forskel, men det var der. Jeg blev mødt af denne udfordring da jeg åbnede døren til toilettet:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den anden forskel jeg vil fortælle lidt om er lidt sjov, dobbeltsidig og meget alvorlig. Se godt på nedenstående billede af to skilte jeg fandt på vores hostel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det ene forbyder rygning, det andet facebook. Det første skilt er næsten ment som en joke, fordi der er rygning forbudt alle steder, men alle steder har samtidig askebægre stående frit fremme til fri afbenyttelse og kineserne benytter sig flittigt af disse. Så det er sådan lidt så som så med dét forbud. Og det samme generelt med andre ”mindre alvorlige” forbud: dem har kineserne ingen skrupler med at bryde. Men der er desværre også den mere alvorlige side af ”forbudskina”: Facebook, Twitter, youtube (og WordPress self.) er alle forbudte i Kina. De er úmulige at komme ind på, medmindre man kan lidt teknologisk kung fu. De almindelige kinesere kommer om ved dette problem ved enten at bruge de kinesiske udgaver af de vestlige sider (ja kineserne har en ækvivalent for samtlige vestlige sider de forbyder. Dette bevirker at den kinesiske udgave af FB (Weibo) har flere brugere end den vestlige udgave, fordi kineserne bruger den kinesiske udgave)´eller bruge lidt teknologisk kung fu til at komme udenom begrænsningerne. Generelt er dette ikke noget der bekymre de kinesere jeg har snakket med, men de er samtidig meget kritiske over hvad de læser/ser på CCTV, der er den officielle TV kanal.

 

Den sidste forskel jeg vil fortælle om er forskellen mellem de rige og de ikke så rige i Kina. Lige nu bor mig og Agnete i Sanlitun, et meget fint og meget rigt kvarter af Beijing. Dette trækker ofte paralleller mellem sig selv og SOHO i London- det er lidt der vi er. Gaderne er rene og pæne. Folk går klædt i pænt vestligt tøj og har pæne smartphones. Der er ansat folk til at gå frem og tilbage på fortovet og feje folks cigaretskodder og andet snavs op. Om aftenen fejer og vasker de gulvet i det udendørs shoppingcenter ”Sanlitun Village”. Der bliver vasket vinduer mindst én gang om ugen. De største biler jeg nogensinde har set har jeg set her omkring. F.eks. den nye Audi Q7, en ny Aston Martin eller en Hummer, Range Rover eller BMW. For kineserne handler det om størrelsen af deres biler. Når man har penge skal man vise at man har det (og nogle gange også selvom man ikke har det!) Hvis man ikke vidste det, ville man ikke vide at man befandt sig i Kina. Alle skilte står på engelsk og alle modellerne i vinduerne og på de store bill boards er af europæisk afstamning (ikke én asiatisk udseende model!) Der er ingen tvivl om at dette er den nye og rige del af Kina: og jeg har endda hørt at Shanghai skulle være endnu vildere og være endnu mere vestlig.

Denne rigdom står dog bare i skærende kontrast til de landsbyer vi så da vi rejste rundt i det sydlige Kina i tre uger. Der så vi hvordan størstedelen af den kinesiske befolkning stadig bor og lever. De brænder kul/brænde/lige de kviste de kan samle i vejkanten og forberede deres mad over åben ild. De bor i små lerhytter. De snakker yderst sjældent engelsk og ofte ikke mere end et par ord mandarin (som hovedsagligt snakkes af  ”de fine” i det nordlige Kina). De snakker i stedet den dialekt, som alle snakker i landbyen og som deres forældre og deres forældre før dem altid har snakket. De tjener ikke mange penge, mens de rige folk i Beijing ikke ville blinke to gange før de betaler 35 yuan for en kop kaffe fra Starbucks (dyrt i Kina) eller nogle og 200.000 yuan for et diamantbesat bælte fra Hermés.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg kan godt forstå at den kinesiske regering søger at lede Vestens opmærksomhed hen på de store, rige byer med den vestligt orienterede middelklasse. Man skal bare hele tiden have in mente at denne urbane middelklasse er en minoritet i det kinesiske samfund og at der for hver én middelklasseborger fra de store byer måske er ti bønder, som aldrig nogensinde kommer til at se andet end deres egen landsby.  Der er ingen tvivl om at Kina har en imponerende vækst i de store byer, men disse skal trække hele baglandet med op. Det bliver interessant at følge med i.

Nå, men jeg vil smutte. Skriver igen senere.

 

 

en hverdag begynder at tage form

Hej alle! 😀

Siden sidst er der sket en del.

For det første er vi så småt begyndt at arbejde på skolen. Vi var ude på skolen for første gang i sidste uge til noget de kaldte “Orientation Day”- hvad vi troede var et ganske almindeligt lærermøde med simple informationer og en afslappet atmosfære viste sig at blive til- en militærparade. I Kina har de den tradition at de studerende inden de begynder at studere skal bruge en eller to uger på “militærtræning”. Denne militærtræning består hovedsagligt af at de lære nogle patriotiske sange og lærer at gå i takt og at marchere. Dette er noget de unge mennesker ser frem til med længsel og de betragter det som en form for lejrskole. Nå, men da vi kom ud til skolen blev vi mødt af en meget formelt klædt lærerstab og nogle få forældre også, ja, ca. 25 unge mennesker mellem 15 og 22 i millitæruniformer. De var mget ivrige for at vise havd de havde lært og der var mange indslag fra både lærere og studerende på kinesisk. Alle indslag blev indledt og afsluttet af en nøje korrigeret og lettere mekanisk applaus. De unge mennesker fremførte også et par sange, se billedet under.

 

 

Ja, der er ingen tvivl om at der stadig er stor forskel på Danmark og Kina. Nå ja, jeg glemte næsten at fortælle jer det: efter at de unge mennesker havde sunget for os gik de ud på sports/excerserpladsen og viste hvad de havde lært. De gik bl.a. god gammeldaws strækmarch, marcherede almindeligt og løb. Det var en meget anderledes men også meget sjov oplevelse.

Derudover vil jeg sige at de studerende er virkelig søde mennesker der virkelig gør en indsats for at lære. Der er mange af dem som kun snakker meget basalt engelsk eller måske slet ikke noget, men trods kann man stadig se at de gør en stor indsats for at lære. I vores sidste time lavede mig og Agnete nogle lege med dem, fordi vi mener det er vigtigt for dem at føle at der er plads til at alle kan lære, og samtidig mener vi at det er vigtigt at de øver sig/repetere det vi laver med dem. Vi mener at det er en af de vigtigste måder at lære på. Næste gang vi skal undervise planlæger vi at gennemgå farverne med dem og måske også tallene.

Indtil videre er vi rykket ud af vores gamle hostel og ind på et nyt der ligger lidt tættere på projektet, det er ikke så fint som det andet, men det er acceptabelt til prisen. Det hedder Zhaolong Youth hostel og adressen er: No. 2 Gongti Road North, Chaoyang District, Beijing. 010-65972666.Vi arbejder stadig på at finde vores egen lejlighed og finde noget kinesisk undervsining så det for vi også meget tid til at gå med.

Vi er glade og har det godt og vi nyder i fulde drag at være i en af verdens største byer. I skrivende stund sidder undertegnede på en af de utallige natåbne cafeer og kigger ud på bilerne der kører forbi på en af de mest travle forretningsgader i byen.

Jeg vil forsøge at ligge nogle billeder ind fra vores rejse rundt i landet, så I også kan få lidt mere at kikke på. Skriver igen senere.

Knus fra

Kina

Hjemme igen

Nu er vi så tilbage i Beijing efter tre fantastisk uger på farten. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal beskrive turen, for den var virkelig fantastisk og vi fik mødt så mange dejlige mennesker. Men her kan jeg give et kort resumé af turen:

Vi startede med at tage toget til Xi’an, hvor vi så terrakottakrigerne og resten af den fantaktiske gamle hovedstad. Byen var fyldt med historie, samtidig med at den var en moderne storby med alt hvad hjertet kan begære. Helt klart anbefalet hvis man skal rejse rundt i Kina. Derefter rejste vi sydpå hvor vi så de mest storslåede risterasser jeg nogensinde har set. Da vi ankom, var det lidt skyet og køligt, men da vi så kom ned til risterasserne delte skyerne sig og vi så hvordan solen skinnede i vandet. Det mest overvældende syn jeg nogensinde har set. Vores hostel nede ved risterasserne lå med udsigt direkte til risterasserne og jeg var virkelig overvældet over den stilhed, som emmede over hele området og den lille landsby som vi boede i.

Efter at vi havde set risterasserne rejste vi videre nordpå sammen med en gruppe af unge kinesere der boede og arbejdede i Shanghai, som var på ferie. Meget søde og venlige mennesker. Dem rejste vi sammen med mod nord- det er utroligt hvor meget nemmere alting er hvis man rejser sammen med folk, som faktisk forstår/taler kinesisk. De gange hvor vi har købt biletter til tog/bus har vi enten købt dem gennem vores hostel eller også har vi forsøgt os med fagter/vores ordbog. Især den sidste løsning er ofte tidskrævende og kan nemt blive meget frustrerende, men med kinesiske venner er alting bare meget nemmere.

Nå, men vi ankom godt til Dali i den nordlige del af Yunnan provinsen. Det er en meget smuk, gammel by med meget smukke omgivelser, for eksempel storslåede bjerge og en stor sø ca. 15 min. fra byen. På hostellet mødte vi så en venlig brite, Lawrence, fra York. Han rejste også rundt i Sydøstasien og ham svingede vi rigtig godt med, Efter Dali rejste vi smamen videre med bus til Lijiang, endnu længere mod nord. Her brugte vi en dag inden vi tog ud til ”Tiger Leaping Gorge”- en stor kløft med utroligt høje og smukke bjerge omkring. Her brugte vi to dage på at gå/klatre i bjergene og derefter beundre den smukke flod der brusede under os. Det var nok en af de smukkeste naturoplevelser jeg har haft her i Kina. Det var generelt dejligt at komme ud i naturen og se noget andet end de store kinesiske byer, som for det meste har mere end 5 millioner indbyggere. Groft sagt er København og Århus kun landsbyer ift. de kinesiske storbyer.

Efter Tiger Leaping Gorge tog vi videre med tog (18 timer) til Guilin i Guanxi-provinsen. På vores togrejser oplevede vi virkelig den almindlig kineser og hvordan de opfører sig. Kineserne vi har rejst med har generelt alle været søde og venlige mennesker og de er meget nysgerrige på os ”underlige” hvide mennesker. De har åbenbart indbygget i deres gener/deres kultur at de virkelig ønsker at kommunikere/være venlige overfor fremmede for selvom det var tydeligt for enhver på togene at vi ikke forstod kinesisk og de ikke forstod engelsk, så prøvede de deres bedste for at kommunikere med os. Den kommunikation bestod mestendels af fagter/pege på ting også sige nogle få enkelte ord på enten engelsk eller kinesisk. Sådan kan man jo også kommunikere med folk. Især på den ovennævnte togtur mellem Yunnan og Guanxi var der en meget venlig kinesisk familie, som virkelig prøvede at snakke med os. Jeg forsøgte at snakke lidt med faren og moren, mens Agnete blev ”undervist” i at hækle på kinesisk manér af bedstemoren. Bedstemoren havde set at Agnete sad og hæklede og pludselig tog hun hækletøjet ud af Agnetes hænder og begyndte at vise hede hvordan man gjorde det ”rigtigt”. Og pludselig fandt man sig selv midt i en samtale på halvt kinesisk/ halvt tegnsprog, mens Agnete sad og fik undervisning i at hækle. En meget hyggelig/sjov/smuk oplevelse.

Vi ankom godt til Guilin, hvor vi boede en dag på et ok hostel og derefter tog vi videre med båd til Yangshou (30 km syd for Guilin). Naturen i Guilin og Yangshou er præget af den smalle Lijiang flod, hvor folk i tusinder af år har fisket og sejlet. Rundt omkring i landskabet er der smukke, høje smalle bjerge, som området også er meget berømt for. Da vi sejlede var det lidt regnvejr og tåget, men det gav bare turen en vis mystik og stilhed, som gjorde landskabet om muligt endnu smukkere.  I Yangshou brugte vi en dag på sightseeing i byen og derefter en dag på at cykle rundt omkring i byen.

Derefter tog vi tilbage til Guilin og tog flyveren tilbage mod Beijing. Vi rejste kl. 10 om aftenen og vi ankom kl. 12 om dagen i Beijing. Ja det er rigtigt- en rejse på 14 timer. Det er så også inklusiv en overnatning på et random hotel, vi fik stillet til rådighed, fordi vores fly ikke kunne lande i Beijing pga. tåge. Men vi ankom da godt til hostellet i Beijing omkring kl. 2 om eftermiddagen.

Da vi ankom, så vi at opholdsrummet var pyntet helt i grønt, pga. St. Patrics Day. Så var der jo ikke noget at gøre og vi tog i byen den samme aften med en flok svenskere, italienere og en ester. Efter vi havde været på Paddy’s Irish Pub tog vi til en meget berømt og meget ”dyr” (alt er billigt i Kina) club, der hedder ”Latte”. Det var smukt/dyrt udstyret, komplet med lysekroner og mørke træpaneler. Denne club er placeret i det hippe Sanlitun kvarter hvor vi også bor og det er åbenbart legepladsen for de unge, smukke og ikke mindste rige kinesere. Jeg kan ikke sige andet end det var en stor oplevelse at se hvordan rige kinesere fester og sikkert den bedste St.Patrics Day jeg nogensinde har fejret.

Og ja der er da noget jeg har glemt at sige: det sneede som bare pokker i går. Det var helt vildt på mange måder, både fordi Beijing er en meget tør by (årligt ikke mere end 10 nedbørsdage) og fordi Beijing på denne tid af året plejer at være ok varm (10-15 grader). Men i går bestemte vejrguderne at det skulle være anderledes. Så os skandinavere følte os næsten helt hjemme og vi kom næsten i vinter/julestemning herude i Beijing..

Jeg er ked af at jeg ikke har været så god til at skrive i den sidste tid, men vi har bare oplevet så meget, jeg skriver igen så snart jeg kan. Måske vil jeg endda prøve at uploade nogle billeder.

Peking Uni og middag med kinesisk embedsmand

Idag tog vi med metroen ud til Peking Universitet, der er det bedste og det ældste i hele Kina. Vi blev modtaget af en studerende der der er engageret i kvinders rettigheder og som studerer sociologi. Hun gav os den store rundtur på uni og campus, hvr vi bl.a. også så The european centre, som er kontaktstedet for de danske og tyske studerende i Kina. Det var meget nice. Efter det tog vi ud og spiste kolde snacks (andehals og -brystben i stærk chili sauce, og karamelliserede crapapples på pind). Derefter tog vi ud og spiste på en lokal restaurant, her mødte vi så pigens kæreste, som lige var kommet hjem fra arbejde i Tianjien, som ligger 150 km. fra BJ. Denne tur tager kun 30 min. med bullet-train. Han var åbenbart ansat af regeringen som offentlig anklager. Han viste os sit ID-kort- komplet med sideskilningen, jakkesæt, partiemblem og rød stjerne. Da jeg så hans fødselsdato var han født i november ’89- kun to år ældre end mig. Lidt skræmmende at tænke på. Men han var en virkelig behagelig fyr og han havde studeret i BJ i nogle år hvor han havde mødt sin kæreste- de havde været sammen i fire år. De var virkelig søde sammen og han elskede at spille basket og fussball med sine venner fra kontoret. Virkelig en sød fyr, men meget stor kontrast mellem Danmark og Kina. Nu sidder vi og chiller med en øl, inden vi  morgen skal ordne nogle praktisk ting inden vi skal til at rejse lidt rundt i Qin-a 😛

 

All the best and peace out

Mikkel

Yksi, kaksi, kolme!!

Så er vi nået sikkert til Helsinki. Er lidt ked af at vi ikke kan blive her længere, da der er masser af sne og masser af søde mennesker som jeg ikke fatter en brik af hvad siger. Men ellers er de virkelig hyggelige menensker- tror jeg da. De har jo opfundet Mummitroldene ogogog den korteste rute Vesteuropa-Beijing. En rute vi benytter om ca. fem kvarter. Det bliver epic og vi glæder os. Der er allerede mange asiater omkring os, så vi føler næsten at vi er derude. Næsten.

Hugs and love

Mikkel (og Aggie på sidelinjen) XD

Løgumkloster Højskole d. 10/2-2012

Højskolen som den så ud da vi forlod den d. 10/2. Det var hårdt og meget bevægende at sige fravel til alle, men tanken om at man er i Kina om 8 dage trøster lidt. Luv u guys ❤

Livet er skønt og den vilde jagt fortsætter

I går modtog jeg mit visum fra den kinesiske ambassade, så nu kan jeg rent faktisk komme ind i Kina. Meget praktisk. Aggie mangler stadig at få sit, men vi regner med at det bare er et spørgsmål om dage.

Desuden har vi modtaget støtte fra Lego Charity. De har sendt os to kasser Lego, som vi kan tage med til børnene- jeg glæder mig rigtig meget til at se hvor glade de bliver! Desuden har vi sendt ansøgninger ud til rigtig mange fonde/legater. Indtil nu har vi ikke hørt noget konkret, men den vilde jagt fortsætter.

Det er ret vildt at tænke på at man rejser om 13 dage. Om 13 dage sidder vi i flyveren på vej til Kina. Har ikke selv helt fattet det endnu og tror heller ikke jeg gør det før jeg faktisk sidder i flyveren. Rikke har sagt at hun vil komme ind og sige farvel i lufthanen. En bedre veninde findes bare ikke ❤ Det bliver en lidt sjov oplevelse at skulle være væk fra hende og Nana i 5 måneder. Men på den anden side er jeg sikker på at det bliver en “life changing”  oplevelse.